Nyhedsbrev vinter 2016

 

Kære donatorer og venner af MERMAID,

Så er det atter blevet tid til at ønske alle vores donatorer i MERMAID Projektet en glædelig jul og et godt nytår.

Samtidig vil vi i Projektet takke for jeres uvurderlige støtte til den livsvigtige forskning i

”MERMAID III – Udfordringen i æggestokkræft: Screening, tidlig diagnose og identifikation af kvinder med høj risiko”.

Her arbejder forskerne på at finde en metode/metoder at diagnosticere æggestokcancer i et tidligt stadie, fordi sygdommen ofte først viser sig i et sent stadie.

Kun 40 %, der får sygdommen, overlever. 90 % i de tidlige stadier, men kun 5-10 % i et fremskredent stadie. Ved at kunne identificere alle kvinder allerede i det tidligste stadium vil overlevelsen være helt oppe på 90 %.

Forskningen varetages af tre professorer, der leder hver deres delprojekt, hvor de – fra forskellige vinkler – forsøger at finde metoder til tidlig diagnosticering.

 

Tidlig diagnostisk og langtidsoverlevelse – Early detection and long-term survival

Forskningsleder: Professor Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Forskerne i dette delprojekt har i årets løb arbejdet på at undersøge risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene hos kvinder, som har en vis type af såkaldte borderline tumorer i æggestokkene. Resultaterne er blevet udvalgt til præsentation ved 106th Annual Meeting United States & Canadian Academy of Pathology’s

Endvidere er resultaterne beskrevet i en videnskabelig artikel, som er blevet accepteret til publikation.

Forskerne har også indledt dataindsamlingen til undersøgelse af faktorer, der influerer på, hvor lang tid man overlever efter en diagnose med æggestokkræft. Undersøgelsen er baseret på landsdækkende data og på indsamling af væv fra kvinder med æggestokkræft. Faktorerne der undersøges omfatter f.eks. reproduktive faktorer (ex. antal, fødsler, alder ved. første/sidste barns fødsel), socioøkonomiske faktorer (ex. uddannelse, disponibel indkomst), anden sygelighed (ex. infertilitet, hjerte-kar sygdom, diabetes) samt forbrug af forskellige slags dagligdags medicin.

Celleprøverne, der tidligere er indsamlet fra livmoderhalsen på omkring 100 kvinder med kræft i æggestokkene samt fra raske kontrol-kvinder, blev i sommer sendt til MERMAIDs samarbejds-

partnere på Johns Hopkins Hospital i Baltimore, USA (professor Bert Vogelstein og professor Ie-Ming Shih).

Her er de ved at blive testet for genforandringer (mutationer) i nogle bestemte gener.

Resultaterne forventes at kunne være færdige i det tidlige forår.

 

Biomarkers and/or prognostic markers

Forskningsleder: Professor Claus Høgdall, Rigshospitalet.

I denne del af forskningen undersøger forskerne biologisk materiale (blod og væv) fra kvinder med kræft i æggestokkene. Der anvendes de nyeste teknikker (molekylære analyser) med henblik på at identificere biomarkører, som er karakteristiske for sygdommen.

En biomarkør kan bidrage til at påvise kræftsygdommen i det tidlige sygdomsforløb, således at patienten kan helbredes. Ved hjælp af en biomarkør, som kan forudsige behandlingseffekt, kan patienterne tilbydes en personlig mere effektiv behandling som f.eks. biologisk behandling.

Ændringer af biomarkør niveauerne for 1756 forskellige mikroRNA er undersøgt i kræftvævet fra 200 patienter. (MikroRNA, er små molekyler, som spiller en meget vigtig rolle i regulering af generne i cellen.)

Dette arbejde har resulteret i 3 videnskabelige artikler og en poster.

Forskerne har etableret et samarbejde med Klinisk Immunologisk afd. Region Syd, Næstved sygehus, hvor de undersøger mikroRNA i blodprøver og væv fra de samme patienter, således at de kan se:

  1. Om mikroRNA niveauerne er ens i væv og blod og om det har klinisk betydning.
  2. Om niveauændringer i blod mellem patienter med henholdsvis æggestokkræft, godartede knuder og raske personer, er forskellige og kan adskille patienterne.

Ændringerne forventes at forbedre muligheden for at skelne mellem patienter med æggestokkræft, godartede svulster eller andre godartede tilstande. I fremtiden kan det bidrage til hurtigere og mere korrekt behandling fra starten, hvilket igen vil medføre bedre overlevelse og færre komplikationer.

Samarbejdet med professor R. Bast, fra MD. Anderson, USA, en af verdens førende forskere inden for æggestok kræft markører forsætter. Samarbejdet omhandler vævs – og blodundersøgelser hvor fokus vil være på p53, som er et gen involveret i udvikling af kræft. De fundne ændringer kan have betydning for den fremtidige behandling af kvinder med æggestokkræft.

DNA (arvematerialet) udtrukket fra vævsprøverne er ved at blive analyseret med Next-Generation Sequencing (NGS), en ny molekylær teknik

I de kommende år vil fokus lægges på yderligere dybdegående gen/DNA undersøgelser med anvendelse af de nyeste teknikker.

 

The infection theory

Forskningsleder: Professor dr.med., Jan Blaakær.

Her søger forskerne, ved anvendelse af fintfølende molekylærbiologiske analysemetoder, at afklare om æggestokkræft kan skyldes en bakterie eller en virus, som det er tilfældet med livmoderhalskræft, som i dag kan forebygges med vaccine.

I sommer udkom den første artikel med titlen:

”High-risk HPV is not associated with epithelial ovarian cancer in a Caucasian population”. (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27418945)

Forskerne havde ikke forventet, at der ville være en årsagssammenhæng mellem HPV virus og æggestokkræft, men da HPV virus er kendt for at være kræftfremkaldende i en række andre sammenhænge, ville de ikke risikere at overse en eventuel sammenhæng mellem HPV virus og æggestokkræft.

Dette skal specielt ses på baggrund af professor Robert Kurman’s publikation fra John Hopkins Hospital, Baltimore af ’celleforandringer’, såkaldte carcinoma in situ-forandringer i æggelederen, som mulig årsag til æggestokkræft.

Det er tilsvarende forandringer, carcinoma in situ, der opstår før udviklingen af livmoderhalskræft. Da professor Kurman ikke har kunnet forklare, hvordan disse forandringer opstår i æggelederen, er det oplagt at eftersøge et infektiøst agens.

Forskernes næste artikel om Cytomegal-virus (CMV) og Ebstein-Barr Virus (EBV) er ved at blive færdiggjort, og artiklen vil blive indsendt april 2017. Umiddelbart ser der ikke ud til at være en årsagssammenhæng her, det vil sige, at forskerne har ikke kunnet påvise tilstedeværelsen af disse vira i væv fra æggestokkræft.

Næste trin i forskningen er en bredere søgning efter genetisk materiale fra bakterier og andre vira i tumorvæv ved hjælp af Next-Generation Sequencing (NGS) teknologi, en teknologi, som bestemmer rækkefølgen af baserne i vores arvemasse (DNA).

NGS kan på samme måde vise tilstedeværelsen af vira og bakterier i kræftvæv og udviklingen har nu gjort det muligt, også økonomisk. Det er dette studie, forskerne venter sig mest af, og det vil blive påbegyndt medio 2017.

En opdateret oversigtsartikel om infektionsteorien indsendes januar 2017.

 

Forskningen i de tre delprojekter i MERMAID III koordineres af professor Bent Ottesen, Projektdirektør på Rigshospitalet.

Bent Ottesen melder, at forskningen, som blev påbegyndt medio 2015, forløber som planlagt.

 

Donationer og varighed

MERMAID III er MERMAID projektets til dato største forskningsprojekt med et budget på 40 mio. kroner, hvoraf ca. 75 % nu er kommet ind i form af donationer og tilsagn.

Vi er i projektet dybt taknemmelige over for alle, der har støttet den livsvigtige forskning i MERMAID Projektets tredje forskningsprojekt.

Forskningen i MERMAID III forventes at pågå i de kommende syv år.

I løbet af den tid vil vi, som i tidligere projekter, løbende holde vores donatorer informeret om udviklingen i den vigtige forskning.

I foråret 2017 vil den første evaluering af forskningen blive sendt ud til samtlige donatorer. Evalueringen er foretaget af et videnskabeligt og uvildigt ekspert-team, der monitorerer forskningen i MERMAID III på basis af en videnskabelig forskningsrapport, som forskerne i projektet forfatter.

I MERMAID Projektet ser vi frem til et aktivt år i 2017, både hvad angår forskning og fundraising – og med stort tak for jeres støtte og interesse i det forgangne år vil vi ønske jer og jeres familier en

 

GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR