Nyhedsbrev december 2017

Kære donatorer og venner af MERMAID,

I MERMAID Projektet vil vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår.

Det er en glæde at kunne informere om, at forskningen i ”MERMAID III – Udfordringen i æggestokkræft: Screening, tidlig diagnose og identifikation af kvinder med høj risiko”, forløber som planlagt.

Dette blandt andet takket være de mange generøse donationer MERMAID har modtaget, og som sikrer det økonomiske grundlag for den livsvigtige forskning.

Forskningen varetages af tre professorer, der leder hver deres delprojekt, hvor de – fra forskellige vinkler – forsøger at finde metoder til tidlig diagnosticering, da sygdommen ofte først viser sig i et sent stadie.

Kun 40 %, der får sygdommen, overlever. 90 % i de tidlige stadier, men kun 5-10 % i et fremskredent stadie. Ved at kunne identificere alle kvinder allerede i det tidligste stadium vil overlevelsen være helt oppe på 90 %.

I det følgende beskriver de tre professorer forskningen i MERMAID III i deres respektive delprojekter i 2017 – med fokus på forskningen det sidste halve år.

 

Projektet Early detection, screening and long-term survival ledes af professor Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse:

Her undersøges bl.a. om man ved en celleprøve fra livmoderhalsen (taget ved en rutine screening mod livmoderhalskræft) vil kunne identificere abnorme celler fra æggestokkene. Lykkes dette vil man – som man i dag kan diagnosticere livmoderhalskræft ved screening af celler fra livmoderhalsen – kunne diagnosticere æggestokcancer i et tidligt stadie. Man er kommet et godt stykke ad vejen med denne forskning, som foregår i samarbejde med John Hopkins Hospital i Baltimore.

Kræft i æggestokkene er den gynækologiske cancer med den dårligste prognose, og derfor er identifikation af faktorer, som har en betydning for udvikling af æggestokkræft af stor betydning. Medicin mod depression (antidepressiva) er er meget brugt lægemiddel og ofte er behandlingen langvarig.

Nogle studier har foreslået at antidepressiva er kræftfremkaldende, men resultaterne er inkonsistente. I denne del af forskningen i Mermaids III, har vi identificeret alle kvinder med æggestokkræft diagnosticeret fra 2000 til 2011 (= ca. 4100 kvinder) samt en kontrolgruppe af kvinder uden æggestokkræft (= ca. 59.000 kvinder).

Information om medicinforbrug (inkl. tricykliske og relaterede antidepressiva, selektive serotonin genoptags-hæmmere og andre antidepressiva) og forskellige livsstilsvaner (f.eks. tidl. sygdomme, reproduktiv historie og socioøkonomiske variable) er blevet indhentet fra landsdækkende registre. Sammenlignet med ikke-brugere, havde brugere af selektive serotonin genoptags-hæmmere en statistisk signifikant nedsat risiko for æggestokkræft, hvorimod dette ikke var tilfældet for andre typer af antidepressiva. Det tyder således på at visse typer af antidepressiva har en beskyttende effekt overfor æggestokkræft.

(Betegnelsen ”antidepressiva” dækker over forskellige typer medicin, der bruges ved behandling af depression).

 

Projektet Biomarkers and/or prognostic markers ledes af professor Claus Høgdall, Rigshospitalet: 

I denne del af forskningen undersøger forskerne biologisk materiale (blod og væv) fra kvinder med kræft i æggestokkene. Der anvendes de nyeste teknikker (molekylære analyser) med henblik på at identificere biomarkører, som er karakteristiske for sygdommen.

Biomarkører kan bruges individuelt i patientforløbet. En biomarkør kan bidrage til f.eks. at påvise kræftsygdommen i det tidlige sygdomsforløb, således at patienten kan helbredes. Biomarkører kan ligeledes bidrage til at forudsige behandlingseffekt, og dermed være grundlaget for at patienterne kan tilbydes en personlig mere effektiv behandling som f.eks. biologisk behandling.

Projektet er 5-årigt og inddelt i 3 delstudier med et stort antal planlagte analyser.  Del-studiet microRNA er forud for planlægningen, medens de to andre følger tidsplanen. De planlagte genetiske analyser af alle kendte microRNA er foretaget. MicroRNA er små molekyler, som spiller en meget vigtig rolle i regulering af generne i cellen. Der er foreløbig udarbejdet 3 publikationer og det næste arbejde er under udarbejdelse. Resultater har været præsenteret på ESGO kongressen i Wien. Analysering af alle messenger RNA, som er en type RNA som oversættes til proteiner, er under analysering og vil bidrage til mere viden om microRNA.

En oversigts- / protokol- artikel specifikt omhandlende de biomarkører og/eller prognostiske markører, der indgår i Mermaid III projektet, er publiceret. Artiklen beskriver blandt andet det genetiske aspekt af æggestok kræft indenfor områderne DNA sekventering (metode til bestemmelse rækkefølgen af de fire forskellige nukelotider/baser (byggesten) i DNA molekylet (arvemassen), DNA-methylering (bestemmelse af antal methylgrupper koblet til DNA molekylet som har betydning for regulering af generne / epigenetic) og microRNA.

Alle tre områder er af højeste relevans for æggestok kræft og for identifikation af nye biomarkører, som kan bidrage til at beskrive fremtidige nye diagnostiske metoder samt behandlinger, der kan bidrage til personlig medicin. Den del af forskningen i Mermaid III, der vedrører DNA-methylering, er påbegyndt.  Der er blevet lagt en detaljeret plan for projektets udførsel, herunder antallet af patienter, udvælgelseskriterier, typen af prøver der skal inkluderes, hvilke typer analyser, der skal køres, og hvilken type statistiske beregninger, der er relevante.  Projektet er planlagt således, at vi har mulighed for at finde biomarkører både til prædiktion af kemo-resistens, til diagnostik og screening.

For nuværende er al materiale indsamlet, og analyser pågår. Der er ved at blive skrevet en oversigtsartikel, som skal beskrive eksisterende viden om DNA-methylering og æggestokkræft. I 2018 forventes en stor del af det laboratoriemæssige arbejde at blive færdiggjort.

Det tredje delstudium omhandlende sekventering er startet op, og de første sekventeringsdata til beskrivelse af en meget speciel undergruppe af sygdommen er gennemført.

Yderligere er initieret et samarbejde med et af verdens førende kræfthospitaler i USA, MD Anderson, hvor samarbejdet vil omhandle beskrivelse af en ny spændende markør.

 

Projektet The Infection Theory ledes af professor dr.med., Jan Blaakær, Syddansk Universitet, Odense og Odense Universitetshospital:

Her vil man, ved anvendelse af fintfølende molekylærbiologiske analysemetoder, afklare om æggestokkræft kan skyldes en bakterie eller en virus, som det er tilfældet med livmoderhalskræft, som i dag kan forebygges med en vaccine. Viser sig, at æggestokkræft er en infektion forårsaget af en mikroorganisme, vil det være teoretisk muligt at udvikle en vaccine mod sygdommen.

Tidligere I projektet har det været undersøgt, om der var en årsagssammenhæng mellem HPV virus og æggestokkræft. Det viste sig ikke at være tilfældet, hvilket man kan læse i artiklen med titlen:”High-risk HPV is not associated withepithelial ovarian cancer in a Caucasian population”. Infectious Agents and Cancer (2016)

Vi havde ikke forventet, at der ville være en sammenhæng, men da HPV virus er kendt for at være kræftfremkaldende i en række andre sammenhænge, var det relevant at undersøge.

I det efterfølgende arbejde har vi undersøgt Cytomegalovirus (CMV) og Epstein Barr virus (EBV).

Vi har ikke fundet en årsagssammenhæng med CMV, men 5% var positive for EBV.

På grund af de få positive EBV fund, mener vi, det er nødvendigt også at undersøge en tilsvarende aldersmatchet kontrolgruppe for at være sikker på, vi ikke overser en eventuel årsagssammenhæng. Denne kontrolgruppe er under indsamling, men denne del har taget lidt længere tid end forudset, da der ikke findes så mange æggestokke, der er fjernet på en godartet indikation.

På baggrund af en publikation fra professor Robert Kurman, John Hopkins Hospital, Baltimore om ’celleforandringer’, såkaldte carcinoma in situ-forandringer i æggelederen, som mulig årsag til æggestokkræft, har vi nu planlagt et studie, der undersøger forekomsten af mikroorganismer i dette væv. Det er tilsvarende forandringer, carcinoma in situ, der opstår før udviklingen af livmoderhalskræft. Da professor Kurman ikke har kunnet forklare, hvordan disse forandringer opstår i æggelederen, er det oplagt at eftersøge et infektiøst agens.

Det afsluttende trin i infektionsteorien er en bredere søgning efter genetisk materiale fra bakterier og andre vira i tumorvæv ved hjælp af Next-Generation Sequencing (NGS) teknologi, en teknologi, som bestemmer rækkefølgen af baserne i vores arvemasse (DNA). NGS kan på samme måde vise tilstedeværelsen af vira og bakterier i kræftvæv, og udviklingen har nu gjort det muligt, også økonomisk. Det er dette studie, vi venter os mest af, og det er sat i gang i 2017, hvor påbegyndte sammensætningen af det panel af mikroorganismer, der skal anvendes i NGS.

Artiklen “The potential role of infectious agents and pelvic inflammatory disease in ovarian Carcinogenesis” er i 2017 publiceret i tidsskriftet Infectious Agents and Cancer og beskriver arbejdet omkring infektionsteorien.

(Af Ingerslev K, Hogdall E, Schnack TH, Skovrider-Ruminski W, Hogdall C, Blaakaer J)

I alle tre del-projekter er der publiceret en række artikler i videnskabelige tidsskrifter.

Forskningen

De tre delprojekter i MERMAID III koordineres af professor Bent Ottesen, projektdirektør på Rigshospitalet.

Evaluering

I foråret 2017 blev den første evaluering af forskningen offentliggjort.

Her beskrev det videnskabelige og uvildige ekspert-team, der fremover årligt skal monitorere forskningen i MERMAID III i sin konklusion:

”The research plan is followed and the Mermaid III projects provides new evidence and data on ovarian cancer both in terms of risk factors, screening and early detection, new markers, prognostic factors and potential new treatment options. The very robust scientific environments

combined with international collaborators form a promising background for continuous progress ahead.

The projects in the Mermaid III projects have already published several papers indicating that all the parts in projects show expected progress.”

Evalueringen er foretaget på basis af en videnskabelig forskningsrapport, som forskerne i projektet forfatter.

Næste evaluering foretages i foråret 2018 og sendes derefter ud til MERMAIDs donatorer.

Donationer og varighed

MERMAID III er MERMAID projektets til dato største forskningsprojekt med et budget på 40 mio. kroner, hvoraf 32.3. mio. kr. er kommet ind i form af donationer og tilsagn.

Vi er i projektet dybt taknemmelige over for alle, der har støttet den livsvigtige forskning i MERMAID Projektets tredje forskningsprojekt:

Forskningen i MERMAID III forventes at pågå i de kommende syv år.

I MERMAID Projektet vil vi ønsker jer og jeres familie en glædelig jul og et godt nytår.

Vi takker for al støtte og ser frem til fortsat at informere om udviklingen i den vigtige forskning.

På vegne af MERMAID Projektet

Birgitte Blix Treschow
adm. projektkoordinator