KRÆFT I ÆGGESTOKKENE

Danmark den højeste dødelighed i verden

Danmark den højeste dødelighed i verden

Kræft i æggestokkene er sammen med kræft i livmoderhulheden den hyppigste gynækologiske kræftform i Danmark med lidt mere end 600 nye tilfælde om året. Desværre har Danmark den højeste dødelighed i verden. Se billede til højre.

Omkring 20% af tilfældene ses hos yngre kvinder før overgangsalderen, og ca. 80% ses efter overgangsalderen. Livstidsrisikoen for at få kræft i æggestokkene angives i Danmark til at være 2%.
Der menes at være mange årsager til kræft i æggestokken, og i langt de fleste tilfælde kan man ikke påvise nogen årsag. Forskningen har dog kunnet påpege enkelte faktorer, der enten kan disponere eller beskytte mod kræftudviklingen.

Hvis en kvinde aldrig har født, øges hendes risiko med en faktor 2. Hvis en kvinde ikke har kunnet opnå graviditet (er infertil), er risikoen større. Samtidig synes antallet af år med ægløsning (menstruation) at øge risikoen for kræftudvikling. Hvis kvinden har haft et mindre antal ægløsninger ved enten at anvende p-piller, være gravid eller amme, reduceres risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene med op til 50%.

På baggrund af vores nuværende viden menes ca. 10% af kræfttilfældene at være på arvelig basis. Ved bryst-æggetokkræft-syndromet ses en eller flere ændringer i BRCA1 og BRCA2-generne. Ved ændringer i disse gener øges risikoen for både bryst og æggestokkræft med 50-90%, afhængig af hvilke ændringer der er opstået.img-02
Man har i dag ikke nogen screening mod kræft i æggestokkene. Kvindens bækken er udformet til at kunne rumme en gravid livmoder med så få gener som muligt for kvinden. Det betyder desværre også, at en svulst på æggestokkene kan udvikle sig ganske betydeligt, før den giver symptomer. Ofte vil kvinden først blive opmærksom på sit underliv, når maveomfanget øges, og tøjet ikke længere passer.

Dette kan være udtryk for en væskeophobning i bughulen og er desværre ofte ensbetydende med en fremskreden kræftsygdom.

Man kan få taget en blodprøve, CA 125, der kan være forhøjet ved æggestokkræft. Sammen med en ultralydsscanning af bækkenet kan blodprøven anvendes til at angive risikoen for, om en kræftsvulst er til stede.

Den vigtigste behandling af kræft i æggestokkene er det operative indgreb, hvor der fjernes så meget væv fra svulsten som muligt. De fleste kvinder vil bagefter blive tilbudt kemoterapi hver 3. – 4. uge i et halvt år. Overlevelsen er afhængig af sygdomsstadiet på diagnosetidspunktet. Mere aggressiv operationsteknik samt bedre kemoterapi har øget middeloverlevelsen efter diagnosetidspunktet fra ca. et år i 1970’erne, to år i 1980’erne til ca. tre år i 1990’erne.

Kun marginale forbedringer af overlevelsen vil kunne nås med forbedring af den kirurgiske teknik og bedre kemoterapeutika. Fortsat intensiv forskning er nødvendig, hvis prognosen for denne kræftform skal forbedres væsentligt. En kortlægning af genændringer hos kræftpatienter er en af vejene, men en stor forskningsopgave venter, hvis synligt bedre resultater skal opnås.

Læs mere om kræft i æggestokkene på www.cancer.dk og www.ovariancancer.org

 

Læs mere om kræft i livmoderhulen  Læs mere om kræft i livmoderhalsen